Tyveri af cykelholder i Klitmøller – politiet ser et mønster 

Fra dagens møde med det lokale politi:

Dueholmkilen-Krydsning-Naessundvej-Cykelbro-Tegning-1.pdf68-aspect-ratio-1232-802
100%

KLITMØLLER: Lørdag den 31. maj blev en tysk bil, parkeret på Michel Broes Vej i Klitmøller, udsat for tyveri. Politiet i Thisted har modtaget anmeldelse om, at en cykelholder af mærket Thule VeloSpace til en værdi af 6.400 kroner er blevet stjålet. 

Tyveriet er ifølge politiets oplysninger sket i tidsrummet fra fredag eftermiddag til lørdag formiddag. 

Politikommissær Henrik Skriver Jensen oplyser, at der i øjeblikket ses mindre stime af lignende sager i området. Sidste år oplevede Thy en række tyverier af netop cykelholdere, og det kan tyde på, at fænomenet er vendt tilbage. 

– Vi har set nogle andre sager de seneste uger, hvor både cykelholdere og tagbokse er blevet fjernet fra biler. Det er værd at være opmærksom på, siger han. 

Politiet opfordrer bilister – både lokale og besøgende – til at holde øje med deres udstyr og eventuelt tage cykelholderen af bilen, når den ikke er i brug. 

Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 114.

 

POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:

Løb sig til mesterskabstitler i Vilsbøl Plantage
Sommertilbud i Vorupør: Stå til søs i den gamle redningsbåd
Sanglærken elsker at være i område med Konik-heste

Ingen resultater