THISTED: Lørdag den 6. december modtog lokalpolitiet i Thisted en anmeldelse om et indbrud på Solbakkevej i Thisted.
Da politiet ankom til adressen, kunne de konstatere, at en havedør var blevet brudt op, og at hele huset var blevet rodet igennem.
Fra villaen er der forsvundet smykker. Politikommissær Casper Søe-Christiansen udtaler:
– Det er lidt spøjst, for der stod både parfumegaveæsker, Kay Bojesen-figurer og Kähler-vaser, som tyvene har ladet stå. De er altså udelukkende gået efter smykker.
Gerningstidspunktet ligger mellem den 5. december omkring middagstid og den 6. december ved 14.30-tiden.
Har du set eller hørt noget mistænkeligt i området omkring gerningstidspunktet, så kan politiet kontaktes på telefon 114.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
De svøbte ham og lagde ham i en krybbe i Heltborg
Omsorgstandpleje bliver gratis efter nytår
Ældre borgere må selv betale for transport til aktivitetsklub























