THISTED: Natten til søndag den 8. februar var lokalpolitiet på patrulje i Thisted midtby. Klokken 01.50 traf patruljen tre personer ved værtshuset Fort Indian, som alle i forvejen er kendt af politiet.
To af personerne, en 38-årig og en 21-årig mand, begge fra Thisted, blev set dele en joint. De blev derfor sigtet for overtrædelse af narkotikalovgivningen.
Den tredje person, en 49-årig mand ligeledes fra Thisted, blev visiteret. Ved visitationen fandt politiet to gram amfetamin, og også han blev sigtet.
Som en del af sagen fik alle tre personer meddelt forbud mod at opholde sig på Fort Indian i de kommende to år.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Josefine har trænet i ti år og har nået en milepæ
Tilbud til sårbare unge: – Vi er fælles om at tage det seriøst
Besøgscenter i Østerild: Har penge til at skaffe flere penge






















