HANSTHOLM: To beværtninger i Hanstholm er blevet tre reklameskilte for ølmærker fattigere, men politiet har formentlig så gode spor i sagen, at tyvene lige så godt kan aflevere igen.
Natten til mandag har henholdsvis Ludo og Sir Henry’s Pub været udsat for tyveri af skilte med ølmærker – både selvlysende i neon og almindelige skilte. Politiet er på sagen, og måske bliver det ikke den store opgave at finde frem til de skyldige.

Ifølge Niels Kristensen, politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted, har man nemlig modtaget videoovervågning fra de to steder. Så hvis man efter en sjov aften kommer i tanker om, at man tog lidt for meget med sig hjem, er det en god idé at aflevere skiltene igen.
– Hvis nogen får dårlig samvittighed, skal man skynde sig at aflevere dem og snakke med os om det. Man kan nok se frem til en sigtelse alligevel, men mon ikke det bliver bedre – også med ens egen samvittighed – hvis man får dem afleveret. Vi gennemser i hvert fald videoovervågningen nu, og så ser vi, om vi kan finde frem til noget, siger han.

POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Moderaterne uden kandidater i Thy og på Mors: Kommunal debut med udfordringer
Johnsesns Rekreationshjem: 100 års historie i Thisted
Havnen i Amtoft ser muligheder: Autocampere må gerne lægge til her