ØSLØS: Onsdag den 12. november klokken 15.52 rykkede Midt- og Vestjyllands Politi ud til en adresse i Øsløs efter en anmeldelse.
Ved ankomsten konstaterede politiet, at der både var udøvet vold med en kniv og antændt ild på stedet. Tre personer befandt sig på adressen – to mænd på henholdsvis 31 og 29 år samt en 37-årig kvinde alle tre det nordlige Jylland. Ifølge politiet har de tre en indbyrdes relation.
To personer blev i første omgang anholdt. Den ene blev løsladt senere samme aften, mens den anden – en 29-årig mand fra Nørresundby – fortsat er tilbageholdt.
-Vi forventer fremstilling i dag, oplyser politikommissær Henrik Skriver Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.
Politiet oplyser, at den 29-årige forventes sigtet for kvalificeret vold med brug af kniv ved halsregionen samt brandstiftelse. Den forurettede er en 31-årig mand fra Aalborg-området. Han pådrog sig ikke livstruende eller behandlingskrævende skader.
Efterforskningen fortsætter, og politiet kender endnu ikke det præcise forløb op til hændelsen.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Handicappedes ret til rengøringshjælp granskes nu af kammeradvokaten
Valgbus på mission: Skal få flere til at stemme
Valgmøde i Hurup: Otte kandidater mødte 85 vælgere i øjenhøjde



















