THORSTED: Fredag den 25. september klokken 01.59 blev lokalpolitiet kaldt ud til en anmeldelse om hærværk mod en bil, der holdt parkeret i en carport ved et hus på Thorstedvej, tættere på Thorsted end Thisted.
– Der var også brandstiftelse omkring den her bil, siger politiassistent Niels Thing Kristensen fra lokalpolitiet i Thisted.
Ejeren har videoovervågning på stedet. Politiet har sikret optagelserne og skal nu gennemgå dem.
– Vi har også fundet nogle forskellige genstande derude. Dem har vi selvfølgelig også sikret. Vi kigger nærmere på det hele de næste par dage, siger Niels Thing Kristensen.
Der var ild i og omkring bilen, men ilden bredte sig ikke til huset. Ifølge politiet var hverken mennesker eller dyr i fare.
Politiet har endnu ingen mistænkte i sagen.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Nu sættes Skjoldborgs Hus i Øsløs til salg
Skolerne i Thy har forskelligt niveau ved afgangseksamen
Energizone Midtthy: Helhedsplan i fire ugers høring






















