SUNDBY: Fredag den 5. december modtog lokalpolitiet i Thisted en anmeldelse om et indbrud på Møgelvej i Sundby Thy.
Da politiet ankom til adressen, kunne de konstatere, at et køkkenvindue var blevet brudt op, og at ubudne gæster havde skaffet sig adgang til huset.
Ejerne af huset har konstateret, at der mangler smykker og kontanter. Der er stjålet cirka 3000 kroner i kontanter, mens værdien af de bortkomne smykker endnu ikke er opgjort.
Gerningstidspunktet ligger mellem den 3. og 5. december.
Politikommissær Casper Søe-Christiansen fra lokalpolitiet i Thisted udtaler til KunThy:
– Vi har ingen konkrete spor at gå efter, så hvis nogen har set eller hørt noget mistænkeligt, vil vi meget gerne høre fra dem.
Politiet kan kontaktes på telefon 114.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
De svøbte ham og lagde ham i en krybbe i Heltborg
Omsorgstandpleje bliver gratis efter nytår
Ældre borgere må selv betale for transport til aktivitetsklub























