VESLØS: Torsdag den 26. februar klokken 07.22 registrerede en patruljevogn en bil på Aalborgvej i Vesløs ved hjælp af en automatisk nummerpladescanner.
Systemet, der automatisk aflæser nummerplader og sammenholder dem med politiets registre, slog alarm. Ifølge registrene var ejeren af bilen, en 27-årig lokal mand, frakendt retten til at føre bil.
Patruljen standsede herefter bilen. Bag rattet sad den 27-årige selv.
Manden blev sigtet og fik en bøde for at køre i frakendelsestiden. Der er ikke oplyst yderligere om sagen.
Politiet anvender i dag ANPG, automatisk nummerpladegenkendelse, i mange patruljevogne. Systemet kan hurtigt identificere køretøjer, der eksempelvis er meldt stjålet, ikke er indregistreret korrekt, eller hvor ejeren ikke har gyldigt kørekort.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
18 kor medvirker i Sangmaraton i Teutonersalen lørdag 7. marts
Thisteds borgmester om valget: Vigtigt med lokale mandater på Borgen
Ib Poulsen finder nyt politisk ståsted hos Borgernes Parti, som nu har en plads i Thisted Kommunalbestyrelse



























