DEBAT: Vi vil gerne sende en stor og oprigtig tak til alle jer, der hver eneste dag løfter en uvurderlig opgave indenfor handicapområdet, psykiatrien og ældreplejen.
I møder mennesker i sårbare situationer med omsorg, tålmodighed og faglig stolthed og det gør en verden til forskel.
I en tid, hvor ressourcerne ofte er knappe, og kravene store, står I stadig klar med et smil, et varmt ord og en professionel indsats.
Det fortjener respekt og dybfølt anerkendelse.
Som politikere har vi et ansvar for at sætte pris på jeres indsats i handling og ikke kun i ord.
Det betyder, at vi skal sørge for, at rammerne er ordentlige, at normeringerne passer til opgaverne, og at der er penge nok til, at kvaliteten kan følge med ambitionerne.
Tak for jeres indsats. I er en uundværlig del af vores lokalsamfund og fortjener den største respekt for jeres arbejde.