DEBAT: For nylig blev jeg spurgt til et debatmøde, hvad jeg egentlig mener, og hvad jeg vil med naturen. Jeg nåede ikke at få svaret ordentligt, så det forsøger jeg nu.
“Ja, en kornmark er natur for mig.” – Esben Lunde Larsen, tidligere miljø- og fødevareminister.
Sådan sagde den daværende minister i 2016. Udtalelsen er et godt eksempel på den “naturløgn”, vi som samfund er blevet bildt ind alt for længe. For en kornmark er ikke vild natur, den er en biodivers ørken. Et produktionsareal, hvor alt det vilde, levende og mangfoldige er fjernet for at gøre plads til én afgrøde. Når vi kalder dét natur, skjuler vi, hvor meget den vilde natur faktisk er trængt tilbage.
I dag er over 60 procent af Danmarks areal dækket af landbrugsjord, mens under ti procent er vild natur. Det siger noget om, hvor langt naturen er blevet presset. Og det er ikke engang marker, der producerer mad til mennesker, omkring 85 procent af korn- og sædskifteafgrøderne bruges til dyrefoder.
Samtidig er mange af de små stier, grøfter og markskel, der tidligere førte folk ud til skove, enge og heder, blevet pløjet væk. De er forsvundet i takt med, at landbruget er blevet mere industrialiseret og markerne større. Hvor man før kunne gå ud i landskabet, møder man nu lukkede markveje og ensartede marker uden adgang.
Det kan mærkes i vores landsbyer, hvor færre vælger at slå sig ned, når den vilde natur forsvinder omkring os. 75 procent af dem, der ønsker at flytte på landet, gør det for at bo tæt på lettilgængelig vild natur. De søger ro, fællesskab og grønne omgivelser, alt det, vi i Thy bryster os af at have. Men når naturen forsvinder, mister vi også en vigtig del af vores tiltrækningskraft som egn.
Det her handler ikke om at afskaffe landbruget, tværtimod. Landbruget er en vigtig del af vores identitet. Men vi skal tænke det anderledes: mere rekreativt, lokalt og økologisk. Landbruget skal i højere grad levere til nærområdet og skabe værdi dér, hvor produktionen foregår. Når fødevarerne bliver produceret, solgt og spist lokalt, skaber det både arbejdspladser, stærkere lokalsamfund og en tættere forbindelse mellem mennesker, natur og mad. Der skal være plads til naturen, til mennesker og til landmænd, der driver jorden bæredygtigt og med respekt for helheden.
Vi må ændre fortællingen. Landbrug er ikke vild natur, og vild natur er ikke et luksusgode. Den er en forudsætning for, at mennesker trives og for, at vi kan skabe liv, udvikling og bosætning i hele Thy.