LÆSERBREV: Bedre offentlig transport – det er vigtigt for ungdommen

DEBAT: Kan det virkelig passe at en af mine venner allerede er kommet for sent i skole 14 gange siden sommerferien?

Kan det passe, at min lillesøsters bedste veninde er nødt til at stå op klokken 5 for at nå bussen i skole, men stadig skal køres halvdelen af vejen af sin mor for overhovedet at komme på en bus?

Kan det passe at hver gang man beder efter flere busser, bliver de eksisterende ruter lukket ned?

Jeg har boet i Vendsyssel det meste af mit liv. Der er en dejlig mængde natur og ro, til gengæld kan man ikke kalde den offentlige transport for dejlig, for den findes nærmest ikke.

Hvis man er heldig, kører der en bus en gang i timen, men man skal nok af med 100 kroner og flere timer, for at nå til et sted, der ville tage 30 minutter i bil. Derfor har mine forældre altid begge haft bil, de ville ikke kunne komme på arbejde uden. Mine søskende og jeg ville ikke have haft mulighed for at gå til fritidsaktiviteter som dans, håndbold eller billedkunst, eller at være sammen med vores venner efter skole uden at blive kørt.

Jeg er for nylig flyttet til Thy for at gå på HF-Imagine. Imagine er en kreativ skole med fokus på bæredygtighed og naturforståelse. Her føles det ret ironisk at have bil med, men det har jeg, for den offentlige transport er næsten sporløst forsvundet. For at komme med offentlig transport til skole om morgenen, skal man ringe til “Bus Lene”, som så kommer og henter en.

Det er faktisk så besværligt, at en del af mine klassekammerater blaffer hver dag i stedet, for det er hurtigere, nemmere og billigere.

Når jeg kører i skole, er hele min bil fyldt op med klassekammerater. Fordi den offentlige transport i så lang tid er blevet nedprioriteret, har jeg fået et ubetalt deltidsjob som buschauffør. Jeg gør det gerne for at hjælpe mine venner, men det er svært ikke at være bitter over, at det er kommet hertil – og bange for, at det kun bliver værre.

Unge som bor udenfor storbyen, burde stadig have mulighed for et socialt liv, uden en bil.

Vi burde have mulighed for at komme ud, uden at bekymre os om vi så også har penge til aftensmaden.

Vi skylder de unge god offentlig transport, fordi retten til at bevæge sig er frigørende, og ikke mindst afgørende for at man kan få sin hverdag til overhovedet at fungere.

Den skal være, som Rød-Grøn Ungdoms slogan siger; God, Grøn, Gratis!