DEBAT: Thy bliver hjemsted for mindst en naturnationalpark ved Hanstholm og der kommer muligvis 2 mere ved henholdsvis Lodberg og Lild Strand-Bulbjerg. Det rejser nogle vigtige spørgsmål for alle thyboer. Vi lever tæt med landets fineste natur. Hvordan vil vores dagligliv blive påvirket? Og har vi nogle valgmuligheder?
Ja, der er valgmuligheder. Men vi må selv gribe ud efter dem, ellers løber andre med bolden.
Loven om naturnationalparker er klar i sine mål, og indeholder to modeller. Det vil sige to veje til samme mål, men dyr på græs bliver vigtigt i begge modeller.
Model 1 er en naturnationalpark, hvor hele naturnationalparken skal hegnes inde bag ét stort hegn, og hvor der skal udsættes store græssere som kvæg, heste og muligvis bison.
I denne model skal store dyr og mennesker færdes sammen bag hegn uden adskillelse, og det bliver stort. I Naturnationalpark Hanstholm er bestyrelsen blevet forelagt planer om at lade hegnet omfatte næsten alle 5000 hektar og helt ud til strandkanten, inkl. kystvejen mellem Klitmøller og Hanstholm.
I Model 2 er der frit slag. Hos os vil en mosaik med store og små brikker styret af de aktuelle behov være et godt bud. I model 2 vil det være muligt helt at undlade hegn eller at opsætte flere mindre hegn tilpasset de lokale habitater.
I denne model kan store dyr og mennesker adskilles, som vi f.eks. ser om sommeren oppe ved Isbjerg i Vildtreservatet, hvor fredeligt græssende kvæg går i folden nabo til stien og udsigtspunktet, men det er også en model med rigtigt store arealer, hvor der slet ikke skal sættes hegn op, fordi det er overladt til den vilde fauna f.eks. kronvildtet at pleje naturen.
Begge modeller er mulige, men ikke lige gode.
Radikale Venstre Thy-Mors vælger model 2 som den bedste for naturen i Thy, og siger JA tak til naturnationalparker med store frie arealer, men også med adskillige mindre hegn til heste, kvæg og får på steder, hvor afgræsning skønnes nødvendig. Hegnene trækkes, så dyr og mennesker færdes på hver side af hegnet.
Derimod siger vi udtrykkeligt NEJ tak til, at gøre en naturnationalpark til en stor indhegning, hvor store dyr og mennesker skal færdes mellem hinanden.
Den slags samfærdsel er utryg og alt for farligt og vil derfor ekskludere rigtigt mange mennesker fra at komme ud i vores fineste natur.
Utrygheden har desværre godt belæg i registreringen af hændelser og ulykker på grund af sammenstød mellem mennesker og de store dyr. Det er et stort ansvar at påtage sig, hvis man tager andre f.eks. børn eller ældre familiemedlemmer med ind i en indhegning, hvis de ikke magter eller har kendskab til at håndtere situationer med opsøgende dyr. Kvæg er notorisk opsøgende. Heste, der er tilvænnet mennesker, vil også være det. Hvis de store dyr udsættes i reproducerende flokke dvs. med tyre, køer og kalve øges risikoen betragteligt.
Ud fra en naturpleje synsvinkel mener vi også, at mosaik modellen er den bedste.
Man skal nemlig holde sig for øje, at det ikke er naturnationalparkerne, der skaber den fine natur. Naturnationalparkerne overtager en fin natur, der allerede var der i forvejen, f.eks. den nordatlantiske klithede, som er en mosaik natur.
En naturnationalpark bør også udvikles med respekt for udgangspunktet, som i Thy er en natur skabt af fiskerbønderne i et ungt sandflugtslandskab. Fiskerbønderne drev jorden meget lig modellen uden det store hegn.
Der har aldrig buldret urokser rundt på klithederne. Fiskerbøndernes landskab var et landskab, hvor køer gik på sommergræsning i mindre indhegninger i de fugtige lavninger, medens får færdedes på lynghederne, og lynghederne blev desuden plejet og passet med slåning og afbrændinger. Vi mener, derfor, at en naturnationalpark, der drives efter tilsvarende principper er den bedste.
