VORUPØR: Et sommerhus på Søtungevej i Nørre Vorupør har haft besøg af uvedkommende. Lørdag den 7. marts modtog lokalpolitiet en anmeldelse om indbruddet.
Ifølge politiet strækker gerningstidsrummet sig fra lørdag den 14. februar 2026 til lørdag den 7. marts 2026, hvor indbruddet blev opdaget og anmeldt. Da der er tale om et sommerhus, har ejeren ikke opholdt sig på adressen hele tiden.
Da politiet ankom til stedet, kunne betjentene konstatere, at et vindue ind til et værelse var blevet brudt op. Herefter er hele huset blevet gennemgået.
Foreløbig er det konstateret, at der mangler en PH-lampe, nogle Marshall-højtalere samt nogle designerknagerækker. Politiet har ikke kendskab til, hvilket mærke knagerækkerne er af.
Har du oplysninger, der kan kaste lys over sagen, så kan politiet kontaktes på telefon 114.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Optag:Thisted Gymnasium får syv nye klasser til august
Vilsund mister et sted med med historie: Ingen børn, intet grundlag for en ungdomsklub
Cold Country vender tilbage og første del af programmet er klar




















