VORUPØR: Lokalpolitiet har modtaget en anmeldelse om et indbrud på Kristinevej i Vorupør.
Ifølge anmeldelsen er indbruddet sket i tidsrummet fra onsdag den 31. december 2025 klokken 18.00 til torsdag den 1. januar omkring klokken 01.00.
De ukendte gerningspersoner skaffede sig adgang ved at opbryde et aflåst skur. Herfra er der stjålet to surfboards – såkaldte longboards – samt to våddragter af mærkerne Rip Curl og Oxbow og to par sko.
Den samlede værdi af det stjålne er anslået til cirka 10.000 kroner.
Politiet opfordrer eventuelle vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i det givne tidsrum på Kristinevej i Vorupør, til at henvende sig til lokalpolitiet på telefon 114.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Sport 2025 : Snedsteds frivillige vil dele oplevelsen – tager på fælles bustur til Herning
For 32 år siden brugte Peter konfirmationspengene på en veteran-traktor – og han har den stadig
Wool Days Thy: Tosset med garn, vild med strik og glad for selskab




















