POLITI: Der venter en 16-årig mand fra lokalområdet flere opgør med straffeloven – heriblandt en om ildspåsættelse i nat i Thisted.
Klokken 02.51 blev politiet kaldt til SuperBrugsen i Thisted, hvor der var sat ild til brandbar væske, der var hældt hen over en betonklods af den slags, man bruger til forankring af eksempelvis hegn. ‘

– Der var ikke større ildudbredelse, og de fik det hurtigt slukket. Men i den forbindelse blev der set en crosser køre rundt i området, fortæller Henrik Skriver Jensen, politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted.
Klokken 03.47 fik politiet så en ny anmeldelse. Denne gang om kørsel af ræs og anden uhensigtsmæssig opførsel – igen med en crosser. Og da crosserens signalement matchede det fra nattens tidligere sag i Thisted, kædede politipatruljen de to episoder sammen.

Crosseren ved Nors blev kørt af en 16-årig thybo, og politiet konstaterede på stedet, at crosseren er stjålet, og at føreren ikke havde kørekort til den. Og da formodningen er, at han er identisk med føreren af crosseren i Thisted, venter der nu flere sigtelser.
– Han er foreløbig sigtet for forsætlig brandstiftelse. Og så kommer der nogle efterfølgende sigtelser også, eftersom crosseren er stjålet, siger Henrik Skriver Jensen.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Stiller du op til KV25 i Thisted Kommune? Se her, hvordan du køber valgannonce på KunThy
Stenbjerg gik i fisk igen: Nu er det sket hele 52 gange
Vindmøller i Østerild trækker turister: Man kan kun blive imponeret