SNEDSTED: En voldsom brand brød natten til lørdag den 18. oktober ud i en ejendom på Kærshøjvej i landsbyen Harring, syd for Snedsted. Alarmen gik klokken 00.04, og lokalpolitiet rykkede hurtigt ud sammen med brandvæsnet.

Ved ankomsten stod flammer op gennem tagkonstruktionen, og brandfolkene stod over for et større slukningsarbejde. Ejendommen led betydelige skader.
Det er endnu uvist, hvordan branden opstod, og politiet efterforsker sagen nærmere.
Tragisk nok omkom en hund og en kat i branden som følge af røgforgiftning. Der var ingen mennesker i huset, og ingen personer kom til skade.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Thy MTB Park har armene i vejret efter forrygende modtagelse
Tag en bid af verden – midt i Thisted
Ensomhed er en grim ledsager: For Gitte er det et vilkår i dagligdagen