KLITMØLLER: Lokalpolitiet i Thisted modtog torsdag den 26. marts en anmeldelse om indbrud i et fritidshus på Spanggårdsvej i Klitmøller.
Ved politiets ankomst kunne de konstatere, at de ubudne gæster havde knust en rude, og derved skaffet sig adgang til huset.
Ifølge politiet er der stjålet fire Børge Mogensen-stole i eg samt et Bølling bakkebord.
– Det er nogle lidt dyre ting, kan jeg godt afsløre, oplyser politikommissær René Carlsen fra lokalpolitiet i Thisted.
Politiet oplyser, at indbruddet er sket i perioden fra den 23. marts 2026 og frem til torsdag klokken 13.20, hvor det blev opdaget.
Har man oplysninger i sagen, kan man henvende sig til politiet på telefon 114.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Klar melding fra Hanstholm-fiskere: Vores fisk er nogle af landets fineste råvarer
Seniorboliger på Grønningen i Thisted: Enig kommunalbestyrelse siger god for byggeriet
SMK Thy: Kunstnere fortolker menneskers forhold til natur og landskaber





















