THISTED: Tidligt tirsdag morgen den 19. august kl. 05.27 blev Midt- og Vestjyllands Politi kaldt ud til en arbejdsulykke på Industrivej i Thisted.

En mand kom i klemme under aflæsning af varer. Ifølge politiet tyder alt på, at han selv var i gang med at betjene udstyret, da han uheldigvis kom i klemme mellem baglæsserampen og rammen på en lastbil.
Manden pådrog sig nogle frakturer og blev fløjet til Aalborg Sygehus for nærmere undersøgelse og behandling. Han er ifølge politiet ved bevidsthed og uden for livsfare.
De pårørende er underrettet, og Arbejdstilsynet er blevet tilkaldt. Politiet efterforsker nu sagen nærmere i samarbejde med dem.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Åbent spørgsmål til nuværende og kommende politikere: Hvad med de unges mentale trivsel
Bolig-planer i Stenbjerg og Hurup sat på pause
Masser af aktivitet på kysten mellem Agger og Hanstholm: Cold Hawaii Games er tilbage