HANSTHOLM: Onsdag den 14. januar klokken 23.19 blev lokalpolitiet i Thisted kaldt til Hanstholm Havn.
I forbindelse med lodsning af en kutter havde nogle kasser løsnet sig i kutterens lastrum og ramt en 62-årig fisker fra Thyborøn, der blev fastklemt. Politikommissær Henrik Skriver Jensen fra lokalpolitiet i Thisted udtaler:
– Fiskeren er tilsyneladende blevet ramt på skulderen. Umiddelbart er der ikke tale om alvorlig personskade, men der var selvfølgelig smerter i forbindelse med det, der skete. Og fordi det skete nede i lastrummet, var der udfordringer med at få ham op derfra.
Det lykkedes at få fiskeren op, og politiet oplyser, at Arbejdstilsynet er blevet underrettet. Sagen ligger nu hos dem.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Feggesund-færgens fremtid: Afgørelsen ligger hos kommunalbestyrelsen
Åbner til påske: Det nye kirkecenter i Thisted har været 13 år undervejs
Vinterbadefestival græder tørre tårer over januarfrosten




















