Læserbrev: Thisted står midt i en plejekrise

DEBAT: Vi mangler varme hænder – og endnu vigtigere: vi mangler tid, nærvær og hjerter, der banker for andre. Ikke i morgen. Ikke om fem år. Men lige nu.

Plejepersonalet i Thisted Kommune løber stærkt. Alt for stærkt. De gør deres bedste, men de er for få. Og det er vores ældre, handicappede og børn, der betaler prisen. De får ikke den omsorg, den støtte og den menneskelige kontakt, de har brug for – og har ret til.

Det er ikke bare en udfordring. Det er en stille katastrofe.

Over 1.300 ældre modtager hjemmehjælp. Vi har 478 plejeboliger og 24 friplejeboliger – men det rækker ikke. Samtidig stiger antallet af borgere over 80 år med 63,7 procent frem mod 2039. Vi bliver flere, der har brug for hjælp – og færre, der kan give den.

Og hvad med dem, der lever med handicap? De møder systemer, skemaer og ventetid – men alt for sjældent mennesker, der har tid til at lytte og forstå. Handicapområdet er presset. Mange familier kæmper for at få den rette støtte, og medarbejderne kæmper for at få tiden til at slå til.

Og vores børn? De møder pædagoger og personale, der brænder for deres arbejde – men som ofte står alene med alt for mange børn og alt for lidt tid. Og særligt børn med særlige behov har brug for noget helt andet: specialiseret omsorg, kvalificeret personale og tid til at trives. De har brug for voksne, der forstår deres udfordringer og kan hjælpe dem med at udvikle sig i trygge rammer. Det er ikke en luksus – det er en nødvendighed.

Men her er den virkelige udfordring: Hvor skal de rette mennesker komme fra?

Hele Danmark har rekordlav arbejdsløshed. Der er kamp om de kvalificerede hænder. Og Thisted er ikke undtaget. Hvis vi vil sikre den rette pleje og støtte – til vores børn med særlige behov, vores ældre og vores handicappede borgere – så skal vi tænke fremad. Vi skal rekruttere, uddanne og fastholde de mennesker, der kan løfte opgaven.

Vi har brug for specialuddannede omsorgspersoner. Mennesker med den rette faglighed, den rette erfaring og det rette hjerte. Og vi skal skabe rammerne, der gør det muligt for dem at lykkes.

Vi må spørge os selv: Er det sådan et samfund, vi vil være? Et samfund, hvor ældre, handicappede og børn bliver reduceret til opgaver, der skal krydses af? Eller et samfund, hvor vi ser hinanden. Møder hinanden. Lytter til hinanden.

Der er håb. Internationale medarbejdere er en del af løsningen. De har erfaring, vilje og hjerte. Men de møder barrierer – sproglige, bureaukratiske og sociale. Det kan vi ændre. Vi skal investere i integration. Ikke bare med ord, men med handling.

Jeg har arbejdet med integration i fire år som formand og medstifter af Thys første forening for internationale borgere. Jeg har set, hvordan mennesker fra hele verden kan finde mening og fællesskab her. Men jeg har også set, hvor svært det er uden støtte.

Hvis jeg bliver valgt til byrådet, vil jeg kæmpe for: At ældrepleje, handicapomsorg og børneområdet bliver prioriteret – med mennesker, ikke bare midler. At vi tænker langsigtet og sikrer nok hænder, før krisen vokser. At vi styrker danskundervisning og mentorordninger, så internationale medarbejdere hurtigt kan bidrage. At vi sikrer specialiseret støtte til børn med særlige behov – med faglighed, omsorg og respekt. At vi investerer i uddannelse og rekruttering af plejepersonale – så vi har de rette mennesker til at løfte opgaven. At vi skaber en kommune, hvor alle – uanset alder, baggrund eller evner – føler sig hjemme