HANSTHOLM: Fredag den 12. december klokken 11.55 standsede lokalpolitiet i Thisted et køretøj i Hanstholm, som vakte politiets mistanke.
På Bødkervej blev bilen vinket ind til siden, og føreren viste sig at være en 48-årig mand fra Vestervig. Under kontrollen bad politiet manden om, at lade sig teste med et narkometer, som gav udslag. Han blev derfor sigtet for kørsel med euforiserende stoffer i blodet.
Derudover kunne politiet konstatere, at manden ikke havde gyldigt kørekort. Hans kørekort er tidligere blevet frakendt, og han har endnu ikke generhvervet førerretten. På den baggrund blev han også sigtet for kørsel uden førerret.
“Et narkometer måler, om du har spor af ulovlige stoffer i dit spyt.
Du får en slags vatpind i munden i nogle minutter. Derefter sættes den i narkometret, som er med i politibilen og bliver analyseret. Det tager ca. 15 – 20 minutter.
Narkometret kan afsløre, om der er spor af bl.a. heroin, morfin, amfetamin, hash, ecstasy eller kokain i dit spyt.” (Kilde: sikkertrafik.dk)
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Symposium: Internationale topforskere i oldkinesisk samlet på Hannæs
50 ejendomme i Thisted Kommune klar til nedrivning: Der kommer stadig flere til
Thy mister indbyggere – men én gruppe holder fast i egnen: 80’er-børnene. Stisa er en af dem




















