THISTED: Torsdag aften den 23. oktober blev en 31-årig mand fra Hanstholm standset af politiet på Østerbakken i Thisted.
Klokken 22.42 opdagede en politipatrulje den 31-årige, da han var på vej ind for at tanke sin bil. Patruljevognen var udstyret med en automatisk nummerpladegenkender, som viste, at manden ikke længere har gyldigt kørekort.
Han blev derfor straks standset og sigtet for at køre bil i frakendelsestiden.
Derudover mistænkte betjentene, at han var påvirket af euforiserende stoffer. En narkometertest bekræftede mistanken, og han blev derfor også sigtet for narkokørsel. Manden blev efterfølgende kørt til Thisted Sygehus for at få taget en blodprøve.
Under en kropsvisitation fandt politiet desuden en joint på ham. Dermed lød det samlede resultat af aftenens møde med politiet på tre sigtelser: Kørsel uden gyldigt kørekort, narkokørsel og besiddelse af euforiserende stoffer.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Godt to uger efter forlis ved Hanstholm: Nu hæves trawler
Vælgermøde: Nok af de varme hænder eller minuttyranni i ældreplejen?
Danmarksdemokraterne har tag i Thy: Vælgerne bakker op om den nye i klassen























