NORS: Torsdag den 5. juni klokken 19.09 spottede lokalpolitiet en personbil uden nummerplader.
Politiet vinkede bilen ind til siden – en beslutning, der skulle vise sig at være velbegrundet. Bag rattet sad en 16-årig dreng fra Thisted.

Han fik en grundig snak med betjentene – og flere sigtelser med sig hjem.
For det første har han ikke kørekort. For det andet var bilen ikke indregistreret. For det tredje var der ikke tegnet forsikring, og for det fjerde var bilens bagdæk helt nedslidte.
Drengen blev sigtet for alle fire forhold.
– Når vi ser en uindregistreret bil, standser vi den altid. Der var ingen nummerplade på bilen, så den fangede selvfølgelig vores opmærksomhed, udtaler politikommissær Niels Thing Kristensen fra lokalpolitiet i Thisted.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Nu er der udsigt til lægeklinik i Vestervig igen
Grundlovsdag på grønne volde i Sjørring i læ for urolig tid
Thy Whisky afgiver landbrugsjord til udvikling af vild natur