NYKØBING: Ferietid er som bekendt tit forbundet med indbrudstid, og denne uge har ikke været nogen undtagelse.
Onsdag modtog Midt- og Vestjyllands Politi nemlig en anmeldelse om ubudne gæster i en villa på Havredalen i Nykøbing, hvor der er blevet stjålet både el-værktøj og motorsave.
Politiet oplyser, at indbruddet er sket mellem den 8. og 13. juli, men den præcise dato kan ikke fastlægges, da huset var under renovering, og ejerne ikke var til stede på matriklen.
Det er endnu ikke lykkes politiet at finde gerningsmanden.

Har du tænkt over, hvor mange gange om måneden du køber noget til 49 kroner? For så lidt kan du læse ALLE artikler på KunMors. Du kan købe dit abonnement her.