NYKØBING: Lokalpolitiet har modtaget en anmeldelse om indbrud i et hus, der ligger på Nørrebro i Nykøbing.
Indbruddet er sket i perioden fra lørdag den 1. august 2026 til fredag den 6. november 2026, hvor det blev opdaget og anmeldt til politiet.
Ifølge politikommissær Henrik Skriver Jensen er tyvene kommet ind gennem en bagdør, der formentlig har været ulåst.
– Derfra har man stjålet forskellige ting, fortæller Henrik Skriver Jensen og oplyser, at der blandt andet er forsvundet en DJ-pult, en røgmaskine og et fjernsyn.
– Jeg har hverken oplysninger om mærker eller værdien af de stjålne genstande, oplyser politikommissæren.
Politiet hører gerne fra borgere, der måtte have set eller hørt noget mistænkeligt i det lange tidsrum, hvor indbruddet er blevet begået.
Da der er tale om forholdsvis store genstande, kan det have vakt opsigt, hvis nogen har set dem blive båret ud af huset eller transporteret væk.
Politiet kan kontaktes på telefon 114.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Læserbrev: Topledelsen har svigtet i Feriecenter Mors-sagen
Sylwia blev overrasket af sine kolleger og 10.000 kroner: “Jamen, jeg gør jo bare mit arbejde”
Tre på en scooter i Tanzania: Madalina fik et nyt syn på det danske sundhedsvæsen



























