NYKØBING: Lokalpolitiet modtog torsdag den 4. december en anmeldelse om tyveri fra en villa i Nykøbing. Fra husets ydermur var der blevet stjålet to Louis Poulsen PH kobber væglamper.
Lamperne er vurderet til omkring 18.000 kroner stykket, oplyser politikommissær Henrik Skriver Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.
– De er halvdyre sådan nogle lamper. De er værdisat til godt 18.000 kroner stykket. Så dem mangler vi, og vi er selvfølgelig også interesseret i oplysninger, hvis der er nogen, der har noget på det, siger han.
Tyveriet er sket i tidsrummet fra den 3. december omkring klokken 22 til den 4. december klokken 10.15.
Politiet hører gerne fra borgere, der har set noget relevant omkring Soelbergsvej i perioden. Politiet kan kontaktes på telefon 114.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
“Det her er frivillighed på papiret, men tvang i praksis”: Meiner Nørgaard (DD) stemte som den eneste imod den grønne omlægningsplan
Solen, regnbuer og bølger får Kim til at gå i stå
IT-support: KunMors tilbyder personlig IT-hjælp hele vinteren – Mette Kold kører ud






































