ERSLEV: Onsdag morgen den 5. november klokken 07.39 blev lokalpolitiet kaldt til et færdselsuheld på Rebslagervej nær Solbjerg.
Ifølge politikommissær Henrik Skriver Jensen fra lokalpolitiet i Thisted er der tale om et harmonikasammenstød med tre involverede biler.
– Det ser ikke ud til at være alvorligt, men de arbejder i øjeblikket på at få fjernet nogle af bilerne derovre. Ud over det kan jeg ikke sige så meget, udtaler Henrik Skriver Jensen.
Politiet havde onsdag morgen stadig begrænset information om hændelsesforløbet. Men altså ingen meldinger om tilskadekomne.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Hvor står partierne op til valget? Vi har spurgt spidskandidaterne, hvad de vil
Læserbrev: En bedre ungekommune
Læserbrev: Svar til Claus Graversen vedr. ny Hal 3 i Nykøbing










































