To indbrud i Sundby: Politiet efterforsker sagerne

Fra dages møde med det lokale politi:

KunMors-1232-x-820-px8-1-aspect-ratio-1232-802
100%

SUNDBY: Mandag den 17. marts blev lokalpolitiet tilkaldt i forbindelse med to indbrud på Mors. Begge indbrud fandt sted i Sundby, og politiet er nu i gang med efterforskningen.

Det første indbrud blev konstateret i en villa på vejen Over Bakken. Indbruddet skete ved, at en gerningsperson brød et soveværelsesvindue op og skaffede sig adgang til huset. Ejeren har anmeldt, at der mangler et kamera, en fjernbetjening til en garageport samt noget værktøj. Der er endnu ikke overblik over, om yderligere genstande er blevet stjålet.

Senere samme dag blev politiet tilkaldt til et værksted på Engvej, hvor der også havde været indbrud. Dette indbrud er sket i tidsrummet mellem lørdag den 9. marts kl. 17.00 og fredag den 14. marts kl. 16.00. Gerningspersonen har opbrudt et vindue til værkstedet samt en hængelås på en container, der stod udenfor. Politiet arbejder fortsat på at fastslå, hvad der er blevet stjålet fra stedet.

Lokalpolitiet opfordrer borgere i området til at være opmærksomme. Eventuelle oplysninger kan rettes til politiet på telefon 114.

Ingen resultater