POLITI: Det kan være dyrt at tisse i det fri. Det fik en thybo at mærke, da han torsdag aften tog hjem fra Vildsund Marked.
Klokken 0.06 blev den 19-årige mand fra Thisted-området noteret for en bøde på 1000 for at urinere på gaden. Det var til gengæld, lyder det fra det lokale politi, en af få opgaver for ordensmagten på en fredelig sidste dag for den årlige event.

Døgnrapporten melder således ikke ballade af nogen art.
– Nogle har fået at vide, at det var tid at gå hjem, og så har de også efterkommet det. Så for os at se har det været en rolig afslutning på Vildsund Marked, siger Niels Kristensen, politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted.

POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Caféstemning og store iskugler: I Vild med Lækkerier får man en særlig flødeis fra Hobro
Denne sommer bliver Mille forvandlet til Edit: – Det er lidt som en lejrskole
Mors er (indtil videre) sluppet billigt med skybrud – det kan du gøre, når det sker