MORS/THY: Onsdag den 28. januar klokken 17.20 standsede en lokal politipatrulje en bil på Sundbyvej i Erslev.
Politiet vinkede bilen ind til siden, efter at patruljevognens nummerpladegenkender gav alarm. Årsagen var, at bilens ejer tidligere havde fået frakendt retten til at føre motorkøretøj.
Bag rattet sad en 66-årig mand fra Vestervig. Da manden fremviste legitimation, kunne betjentene bekræfte hans identitet og samtidig konstatere, at han ikke længere havde gyldigt kørekort.
Den 66-årige blev derfor sigtet for at køre bil uden førerret og fik en bøde på stedet.

























