Serie af indbrud – tre på samme vej

Foto: Det Kriminalpræventive Råd.

100%

NYKØBING: Op til weekenden har der været mindst fire indbrud, hvor tre af dem var på Kærvej i Nykøbing.

Fredag morgen og formiddag blev der anmeldt et indbrud, hvor der var skaffet adgang ved at knuse en rude i en dør.

Huset var gennemrodet, men det er uvist, om noget var stjålet.

Et andet sted var det en garage eller udhus, som var målet, og her blev der stjålet værktøj.

Det tredje indbrud blev opdaget og anmeldt søndag, hvor der også var knust en rude, og udbyttet var nogle kontanter.

Det fjerde indbrud var på Enghavevej, hvor der var brudt et vindue op til et værksted og stjålet en del værktøj.

Det skete ret præcist klokken 02.46 søndag morgen, da en alarm gik i gang.

Hos politiet hører man gerne fra borgere, der har set noget i områderne fra omkring torsdag aften, og der kan godt blive tale om, at der har været indbrud flere steder, men som ikke er anmeldt endnu.

Tilmeld dig den gratis KunMors-avisen nederst på siden. Så får du alle nyheder på én gang hver dag lige efter klokken 17. Alle ugens dage året rundt.

Ingen resultater