LÆSERBREV: Unge presses – mens virksomheder får gratis arbejdskraft 

DEBAT: Morsø kommune underskriver i dag, en aftale med beskæftigelsesminister Ane Halsboe, om at benytte “Ungeløftet – job først” ved et arrangement i Jesperhus kl. 11.15, hvor nøje udvalgte inviterede deltager.  

Fire virksomheder har i Morsø kommune indgået aftale om at deltage i projektet, det handler om Rema 1000, Jesperhus, Outrup vinduer og døre og Frontego. Morsø kommune modtager 2.672.865,29 kr. for at deltage i projektet. 

Når unge tvinges i virksomhedspraktik op til 37 timer om ugen til en løn på 40 kr. i timen, er det reelt statsstøttet gratis arbejdskraft, som mange virksomheder gladeligt tager imod. Men for den unge skaber det hverken udvikling, tryghed eller fremtid – det skaber udmattelse og tab af selvværd. 

Det skader mere, end det gavner 

“En motiverende reform”. Den nye kontanthjælps- og beskæftigelsesreform, som trådte i kraft 1. juli. tvinger nu unge i aktivering, økonomisk nedskæring og gratis arbejdskraft til virksomheder også på Mors. Derfor indgår Morsø kommune en aftale med beskæftigelsesministeriet om at deltage i projektet ” Ungeløftet – Job først” som om man tror at pres, tvang og det at arbejde til en løn på 40 kr. i timen, får den unges lidelser til at forsvinde og at de derefter kan ansættes på ordinære vilkår. 

Mange af de unge, der i Morsø kommune skal aktiveres op til 37 timer om ugen i Projekt “Ungeløftet – arbejde først”, kæmper med svære psykiske lidelser. For dem er op til 37 timers fremmøde i nyttejob, virksomhedspraktik eller kontrolmøder ikke en hjælp – det er en nedbrydning. 

Når unge tvinges i virksomhedspraktik op til 37 timer om ugen til en løn på 40 kr. i timen, er det reelt stats støttet gratis arbejdskraft, som mange virksomheder gladeligt tager imod. Men for den unge skaber det hverken udvikling, tryghed eller fremtid – det skaber udmattelse og tab af selvværd. Det skader mere, end det gavner. 

Hvis den unge bor i udkanten af Mors og ikke har adgang til offentlig transport, kan de ikke bare “tage bussen ind til et tilbud”. Hvis de kæmper med angst, er faste mødetider ikke trivselsskabende – de er angstprovokerende. Morsø kommune ignorerer, at selv små systemvrid – som stiv sagsbehandling eller manglende fleksibilitet – kan få alt til at vælte for unge, der allerede balancerer på kanten, ved indgåelse af aftale om projekt “Ungeløftet – job først.”

Jeg har i min tid som sagsbehandler og bistandsværge deltaget i, og set resultatet af mange af den slags projekter, de virker bare ikke, så derfor stiller jeg nogle spørgsmål til vores kommunalpolitikere: 

⦁ Henning Sørensen (V), hvad er evidensen for, at projekt “Ungeløftet – Job Først” vil hjælpe unge med at opnå ordinært arbejde på længere sigt? Er der data, der viser, at unge med udfordringer, der deltager i lignende projekter, faktisk får stabilt og ansættelse på ordinære arbejde? Er der overvejelser om at indføre alternative beskæftigelsestiltag, som ikke nødvendigvis er bundet til 37 timers aktivering om ugen, men som i højere grad fokuserer på at styrke de unges ressourcer og trivsel? 

⦁ Jens Dahlgaard(S). Hvordan vurderes de psykiske udfordringer, som mange unge i Morsø Kommune kæmper med, i forhold til kravene i projektet? Er der taget højde for, hvordan tvang og pres kan forværre deres psykiske lidelser, hvilket aktivering må efter lovgivningen? 

⦁ Tore Müller (A). Morsø Kommune modtager 2.672.865,29 kr. for at deltage i projektet “Ungeløftet”. Hvordan vurderes det økonomiske incitament i forhold til de potentielle negative konsekvenser for de unge deltagere? Er økonomiske hensyn kommet til at overtrumfe hensynet til de unges trivsel og udvikling? 

⦁ Ellen Philipsen Dahl (M). Hvordan sikrer man, at de virksomheder, der deltager i projektet, tilbyder et miljø, der er hensigtsmæssigt for unge med psykiske udfordringer og ikke bare udnytter dem som gratis arbejdskraft? 

⦁ Jette Jepsen (B). I Morsø Kommune er andelen af unge uden job eller uddannelse høj. Hvilke konkrete tiltag er der taget for at støtte disse unge, uden at presse dem med tvungne aktiveringsforløb, som måske kan forværre deres situation? 

⦁ Tage Andersen (V). Er der planer om at gøre tilbuddene om aktivering mere fleksible, især for unge, der ikke bor centralt og har svært ved at få adgang til offentlige transportmidler eller har brug for en mere tilpasset indsats? 

⦁ Henrik Kristensen (V). Hvilke konkrete støttemuligheder er der for de unge, der ikke kan overholde de 37 timers tvungen aktivering på grund af fx psykiske lidelser, transportproblemer eller andre sociale udfordringer? 

⦁ Søren Goul (V). Hvilke konsekvenser ser udvalget for de unge, som ikke kan opfylde kravene i projektet “Ungeløftet – Job Først”? Er der alternative muligheder for støtte og hjælp for disse unge? Er det undersøgt hvordan det f.eks. påvirker de andre unges muligheder for sæson job i bl.a. Jesperhus, som er til en langt højere løn end de 40 kr. i timen som praktikanter arbejder for? 

⦁ Rasmus Christensen (V). Hvordan har udvalget arbejdet med at reducere den stigende andel af unge, der er i risiko for at falde ud af uddannelsessystemet. Er der langsigtede planer for at støtte disse unge før de ender i tvungne aktiveringsforløb? Hvordan vil I sikre, at hver af de deltagende og andre virksomheder KUN har 1 praktikant pr. 5 fuldtidsansatte som loven foreskriver? 

⦁ Poul Kristensen (A). Hvilke garantier er der for, at de deltagende virksomheder som Rema 1000, Jesperhus og andre, ikke udnytter de unge som gratis arbejdskraft, men bidrager til deres udvikling og fremtidige beskæftigelsesmuligheder? Er der nogen form for opfølgning og evaluering af, hvordan de unge har det under projektet? om deres situation forbedres efter aktiveringsforløbene?  

I Enhedslisten Morsø ønsker vi et beskæftigelsessystem, der hjælper i stedet for at skade. Der løfter i stedet for at presse ned. Og hvor unge får mulighed for at komme sig og finde fodfæste i eget tempo. Derfor siger vi nej til tvang og nedskæringer – og ja til menneskelig værdighed, faglighed og solidaritet.