DEBAT: Allerede dengang jeg havde landbrug i Redsted, stod det klart for mig, at mit erhverv var i færd med at blive en trussel for vores natur, vort drikkevand og den mad vi spiser. Dengang i firserne begyndte vi at få iltsvind, og man fandt pesticider og forhøjet nitratindhold i rigtig meget drikkevand.
Vi har med andre ord været klar over problemet i mere end fyrre år. Alligevel har der aldrig været mere iltsvind i de indre danske farvande end nu. Vi finder flere pesticider end nogensinde i vores drikkevand – der samtidig er forurenet med nitrat. Biodiversiteten er ringe og stærkt nedadgående, og pesticider forekommer i meget store dele af konventionelt dyrkede afgrøder.
De demersale fiskearter (bundlevende fisk) er stort set væk i Limfjorden. Dog har muslinger kronede dage de steder, hvor der endnu er ilt, fordi de lever af de alger, der er for mange af. Til gengæld hærges disse banker af omkring tredive muslingefartøjer, der systematisk høvler livet af fjordbunden.
Alle ved det. Men der er ingen politisk vilje til for alvor at gøre noget ved problemet.
Det er blandt andet disse udfordringer min nye bog ”Mens græsset gror…” handler om. Der er landmænd og fiskere der tager min anklage personligt. Men faktisk forstår jeg dem godt. De har jo blot gjort det, som politikerne har opfordret dem til.
Politikerne er helt tydelig mere optaget af en mediedagsorden, der kan få dem genvalgt. Men hvor længe kan vi være den grådighed bekendt over for den næste generation?
Hvornår kommer den dag hvor også politikere forstår:
– naturen som en sårbar ressource?
– det paradoksale i et erhverv, som ikke kan klare sig uden tilskud og lov til at forurene?
– de omkostninger de to erhverv pådrager samfundet, samtidig med en stærkt faldende beskæftigelse?
Selvfølgelig skal vi vedblive at have landbrug og fiskeri. Men det skal være på en ganske anden måde.
I bogen “Mens græsset gror…” berører jeg derfor de demokratiske problemer der ligger i gennemførelsen af de love, der skal sikre klimaet og vores natur. Selv tror jeg ikke det mindste på, at klimaloven og treparten vil føre til andet en symbolske fremskridt, som langt fra er nok til at sikre vores børnebørn et bæredygtigt naturgrundlag. Den slags er værd at tænke over – også op til et kommunalvalg.
Jeg håber så inderligt, at det bliver mig som tager fejl!
”Mens græsset gror…” er udgivet på forlaget Vangstedet og kan købes i Bøger & Papir i Nykøbing
– Jørgen Vangsted
Redaktionel bemærkning
KunMors har tidligere interviewet professor og sektionsleder for kystøkologi på DTU Aqua, Jens Kjerulf Petersen, som bekræfter, at Limfjorden generelt er i dårlig tilstand. I interviewet peger han på, at næringsstoffer fra landbruget er den helt dominerende årsag til fjordens forurening, og at der de seneste 10–15 år ikke er sket nogen væsentlig forbedring – enkelte steder er det endda gået tilbage.
Ifølge Jens Kjerulf Petersen fjerner muslingefiskeri ikke netto næringsstoffer fra fjorden, da de skrabende redskaber påvirker bunden, mens muslingeopdræt derimod kan have en positiv effekt, fordi det bidrager til ny produktion og reelt fjerner næringsstoffer.
Også Miljøministeriet vurderer, at de danske fjorde er under pres, og regeringen har derfor afsat 405 millioner kroner i en akutpakke til at forbedre det danske vandmiljø – herunder Limfjorden.
