DEBAT: Jeg stiller op til kommunalvalget, fordi jeg tror på, at vi sammen kan skabe et endnu stærkere fællesskab på Mors.
Alt for ofte er det de højeste stemmer, der fylder i debatten, mens de mange af os, der får hverdagen til at fungere med nuancerede holdninger og praktisk sans, føler os oversete. Min ambition er at give den tavse midte en stemme.
Det er en stemme for:
* Frivillige kræfter: Dem, der med et varmt hjerte skaber liv, fællesskab og tryghed. Tænk bare på de mange, der bruger utallige timer på at hjælpe til ved store events som 100 Miles Mors. Deres indsats er uvurderlig for hele øen.
*Flygtninge og nye tilflyttere: Alle de mennesker, der med deres livserfaringer og forskellige baggrunde styrker vores fællesskab på Mors.
* Førtidspensionister: Mennesker med fuld livserfaring og indsigt, hvis bidrag til vores fællesskab er uvurderlig.
Jeg ønsker et Mors, hvor alle føler sig hørt og værdsat. Lad os sammen bygge et stærkere og mere anerkendende lokalsamfund.
Pia Fuglsang, kandidat for Venstre til KV25.









































