DEBAT: Jeg er ung i Morsø Kommune, og jeg er oprigtig bekymret for, hvordan kommunen behandler unges mistrivsel og de børn og unge, der lige nu står og kæmper med mistrivsel. Lige nu går de fleste snakke om problemerne omkring PPR i kommunen, og imens lokalpolitikere diskuterer, står vi unge og familier tilbage og venter.
Ventetiden på hjælp er alt for lang. Der kan gå måneder, endda nogle gange over et halvt år, før man som ung bliver hørt og får støtte, og i mellemtiden vokser problemerne. For en ung, der har det svært, kan en måned føles som en evighed. Som en ung der selv har været i mistrivsel, ved jeg hvor håbløst det er, både for de unge, men også for familierne. Vi hører igen og igen, at systemet er presset, men det ændrer ikke på, at mistrivsel ikke kan sættes på pause, og at de unge svigtes år efter år.
Dengang jeg selv oplevede mistrivsel, blev jeg ramt af en følelse af håbløshed. Ventetiden var lang, og jeg oplevede tit at blive sendt videre rundt i systemet, uden at der faktisk var nogen, der spurgte mig, eller min familie, hvordan det egentlig stod til. Ventetiden, der kan vare måneder, kan gøre mængder skade på en sårbar ung, der i forvejen føler at der ingen vej er fremad.
Jeg forstår godt, at der ikke findes hurtige løsninger, men noget burde være oplagt i debatten omkring unges mistrivsel: Inddrag os unge i beslutningerne. Vi er dem, det handler om. Vi ved, hvordan det føles at sidde på ventelister, blive sendt fra lærer til psykolog, til sagsbehandlere og familieafdelingen, uden at nogen rigtig lytter. Hvis man virkelig vil forbedre trivslen i Morsø Kommune, skal man lytte til de unge og familierne.
Lad os unge være en del af løsningen. Opret et ungeråd for trivsel og mental sundhed, hvor man kan komme med forslag og erfaringer. Inviter familier med når I planlægger ændringer i PPR og på børneområdet. Vi kan bidrage med virkelige perspektiver, som man ikke får gennem rapporter og møder alene.
For mistrivsel blandt børn og unge handler ikke om systemer. Det handler om mennesker, om klassekammerater, venner, søskende, forældre og os selv. Vi har brug for handling, ikke bare debat. Og i debatten omkring PPR og børnefamilier, er det især vigtigt, for hvis børn og deres familier ikke får den hjælp, de har brug for, er chancen for mistrivsel senere i livet markant større.
Som kandidat for SF til det kommende kommunalvalg, vil jeg sørge for, at de unge og deres familier bliver hørt og får den hjælp, de har brug for så hurtigt som muligt. Efter flere års ventetid fik jeg endelig en autismediagnose, som gav mig den støtte, jeg havde brug for, hvilket har givet mig glæden til livet tilbage.
Til jer unge og familier, der stadig kæmper: Bliv ved. Kommunen skal vide, at der skal ske ændringer, og det er nu. Børn og unge er fremtiden for Mors, og de skal have det godt.
Sophie Jensen, kandidat for SF til KV25.
