DEBAT: At bo ude på landet på Mors er for mange af os et bevidst valg. Vi vælger roen, fællesskabet, naturen og trygheden. Men det bliver sværere og sværere at få hverdagen til at hænge sammen – ikke fordi vi vil mindre, men fordi vi får færre muligheder.
Når den kollektive transport skæres ned, bliver det nærmest umuligt fo unge uden kørekort, ældre uden bil eller familier med lav indkomst at komme til uddannelse, arbejde, læge eller fællesskab. Der tales om grøn omstilling, men i praksis tvinges folk ud i bilen, fordi bussen ikke kører – eller kun én gang om dagen. Det er ikke grøn politik. Det er ulighed
forklædt som effektivisering.
Samtidig halter velfærden – både i by og på land, men mest mærkbart herude, hvor afstanden til hjælpen er længst. På socialområdet, i beskæftigelsen, i ældreplejen og på børne- og handicapområdet presses både borgere og ansatte i knæ af besparelser, kontrol og dokumentationskrav.
De mennesker, der har brug for hjælp, oplever mistillid og ventetid, og de ansatte mister den faglige stolthed og myndighed, der engang gjorde arbejdet meningsfuldt.
Vi skal vende udviklingen. Vi skal styrke vores lokale velfærd, give medarbejderne fagligheden og myndighedsrollen tilbage – og investere i ordentlige forhold for både borgere og ansatte.
Det er sådan, vi skaber trygge lokalsamfund, hvor man kan leve et godt liv – uanset om man bor i Nykøbing eller i et lille lokalsamfund langt ude på landet.
Der ligger et kæmpe potentiale i de små samfund: i nye boformer, i fællesskaber, i lokalt engagement. Flergenerationhuse, deleboliger og små, bæredygtige kollektiver kan skabe liv og arbejdspladser – hvis bare kommunen tør støtte og udvikle dem.
Mors kunne gå forrest.
Vi har pladsen, viljen og fællesskabet. Det, vi mangler, er politisk mod til at sikre, at livet udenfor byskiltet tæller lige så meget som livet i byen.
For det handler ikke kun om geografi – det handler om retfærdighed, velfærd og værdighed.
Lissy Juliane Mikkelsen – Enhedslisten Morsø.
