Læserbrev: I have a dream

DEBAT: Jeg er kommet i tvivl om, hvorvidt jeg har en drøm, eller det var drøm jeg havde. Med afsæt i Matin Luther Kings berømte citat, har jeg tænkt, at reel dialog er vejen frem til forbedringer, forståelser og refleksion.

Som tidligere skrevet så kan man opnå stor indsigt og viden ved at lytte (uden at tale eller i det mindste vente med at tale indtil tankerne er faldet på plads). Det bedste udgangspunkt er, at parter er ligeværdige i dialog og der ikke ligger et magtforhold og lurer i baggrunden.

Men særligt hvis der ligger en magtrelation (myndighedsudøvelse såvel administrativt som politisk), så er det ganske vigtigt at evnen til at lytte er fremherskende.

Som tonen og fronterne er lige nu omkring familieafdelingen, så må det for mig at se vel være det eneste rigtige, at alle trækker vejret en ekstra gang inden næste opslag, pressemeddelelse m.m.

INGEN har gavn af, at fronterne trækkes yderligere op. Som det ligger nu, så skal feltet undersøges grundigt. Til det er det vigtigt, at undersøgelsesdesignet reelt kigger på den rejste kritik, og at parterne på det strukturelle/organisatoriske niveau er involveret i beskrivelsen af undersøgelsesdesignet. Det kan sagtens lade sig gøre, især hvis parterne LYTTER til hinanden.

Desværre er der også gået valgkamp med vægt på kamp i sagen, så det er da godt, at der kun er ganske få dage tilbage.
Et håb må være, at konstitueringsaftalen afspejler det aktuelle fokusområde (familieafdelingen), men forhåbentlig også en hensigterklæring om, hvordan den nye kommunalbestyrelse vil skabe bedre muligheder for dels at være i dialog med borgerne (ikke bare partiforeningerne), men også på en organisatorisk og strukturel facon, at skabe rum for dialog med den menige borger.

Kritisk indstilling er ikke at “gå efter manden” men reelt at være engageret i en sag til vores fælles bedste. Ikke alle kan få ret, men vi kan udvise omhu i at bidrage til at nå det bedste resultat.