DEBAT: Peter Thyregod fra Socialdemokratiet rejser et vigtigt spørgsmål i KunMors i søndags (17/8): Hvordan undgår vi, at landsbyerne tømmes for liv? Peters svar er: Målrettede tiltag og at man ikke kan spare sig til det.
Det vil jeg gerne give ham ret i. Men hvad er det så for nogle målrettede tiltag?
Jeg mener, at den nye kommunalbestyrelse skal spille visionært ud. For eksempel ved at etablere et forsøg med “landsbyråd” – et råd, der skal have økonomi og kompetence til at sikre indflydelse på udviklingen i landsbyen og det omliggende lokalområde.
Et forsøg med “landsbyråd” kan begynde som forsøg i samarbejde med Indenrigsministeriet. Og med forsøgsmidler fra Finansloven. Morsø Kommune og gerne nogle andre kommuner kunne tage førertrøjen på i et forsøgs-projekt – og beskrive projektet, visioner, kompetencer og økonomi. Et skud fra hoften lyder på at ansøge om 50 millioner, som skulle kanaliseres ud til de forskellige “landsbyråd” på Mors.
Ideen kunne være, at landsbyer, der ønsker det, kan vælge “landsbyråd” og på visse vilkår sikres indflydelse på udviklingen i lokalområdet. Der bør lovgives om økonomien i “landsbyråd”, så der er ens regler og udgangspunkter.
Nogle idéer til landsbyrådets arbejde: “Landsbyrådet” skal kunne opkøbe og drive forsamlingshuse, landsbybusser, lave forsøg med el-delebiler, nedlagte skoler og lignende på simple fællesskabs vilkår.
Den simpleste model er en tilføjelse til Styrelseslovens §65, den omhandler lokalråd, men lovgivningen her passer ikke til forholdene i landsbyerne.
Der er mange potentialer i landsbyerne. Mange borgere i landsbyerne driver forsamlingshuse, vandværker, skoler, legepladser, butikker og meget mere på fællesskabs vilkår.
Det er “landsbyrådet”, der efter nærmere regler bestemmer over pengene – ikke kommunen.
LAG, LDR og kommuner uddeler penge til mange succesfulde projekter i landsbyerne, og mange borgere i landsbyerne har gode erfaringer med drift af projekter på fællesskabs vilkår. Desuden er der fondsmidler, som de frivillige bruger meget tid på at søge til nystartede projekter. Men fondsmidler må næsten aldrig gå til drift.
Med penge direkte til “landsbyrådene” kunne de kompetencer og traditioner for borgerdreven udvikling – som vi gennem mange generationer har set i landsbyerne – understøttes og viderudvikles.
Pengene ville kompensere for centraliseringer, skabt både som følge af offentlige beslutninger og af markedets virkninger. Vi har set og ser lukninger af butikker og arbejdspladser på landet. Vi kan også se lukninger af skoler, offentlige institutioner, busruter og andet offentligt virke i landsbyerne. Det er derfor livsnødvendigt med kompenserende tiltag.
Til sammenligning råder Folkekirken over store beløb og kan træffe afgørende beslutninger bl.a. på grund af en omfattende lovgivning og økonomi. Men vi har ikke en tilsvarende lovgivning, der omfatter det lokale demokrati i landsbyerne og de områder, de frivillige må blande sig i. For slet ikke at tale om de økonomiske rammer, som det frivillige arbejde må se sig tilfreds med.
I dag lægges der en masse frivilligt arbejde i beboer- og borgerforeninger for at få mere aktivitet og dynamik i landsbyerne. Men der er ikke mange økonomiske midler at gøre med for at skabe varig udvikling. Med et “landsbyråd” funderet på sparring og økonomi fra statslig side kunne man tilføre energi til dette arbejde.
Måske skulle man lokalt på tværs af partier, stikke hovederne sammen og udvikle på idéen om “landsbyråd”?
Uden rum til demokrati og penge til arbejdet, sker der ingen udvikling.
Frans Mattesen, medlem af Enhedslisten Morsø.
INFO
Til og med kommunalvalget er nye læserbreve på KunMors og KunThy gratis læsning for alle – uanset abonnement. Find alle læserbreve på KunMors her.
Nyheder
