NYKØBING: Torsdag den 30. oktober kl. 15.01 rykkede lokalpolitiet ud til en adresse på Havbovej i Nykøbing, efter en anmeldelse om indbrud i et privat hjem.
Ved ankomsten kunne politiet konstatere, at gerningspersoner havde brudt et vindue op ind til husets badeværelse. Herfra har de bevæget sig rundt i hele huset og forladt stedet med flere værdigenstande.
 
Ifølge beboerne er der foreløbigt registreret tyveri af smykker samt designereffekter af mærket Louis Vuitton. Det samlede omfang og værdi af det stjålne er endnu ikke opgjort.
Indbruddet er sket i tidsrummet mellem torsdag morgen kl. 07.45 og kl. 15.00, hvor det blev opdaget og anmeldt.
Politiet arbejder nu på at opklare sagen og efterlyser vidner, der har bemærket mistænkelig aktivitet i området omkring Havbovej i det angivne tidsrum.
Borgere med information bedes kontakte lokalpolitiet på telefon 114.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Hvordan ser det gode ungdomsliv ud på Mors – og hvad vil politikerne gøre for førstegangsvælgerne? Det undersøger vi i en ny artikelserie
Nyt friplejehjem på vej i Øster Jølby
Ultraløber bag privat donation til LykkeLiga





































