NYKØBING: Fredag den 14. marts klokken 12.14 blev lokalpolitiet kaldt til et indbrud hos XL-BYG på Soltoften i Nykøbing. Gerningspersonerne havde skaffet sig adgang til virksomheden ved at klippe hul i hegnet. Herfra kunne de uhindret bevæge sig ind på gårdspladsen.

Fra stedet slap tyvene afsted med omkring 40 små letvægtsgasflasker, der har en samlet værdi på cirka 26.000 kroner. Politiet vurderer, at indbruddet fandt sted i tidsrummet fra torsdag den 13. marts om eftermiddagen til fredag den 14. marts om morgenen.
Politiet arbejder nu på at opklare sagen og hører gerne fra borgere, der har bemærket mistænkelig adfærd i området i det angivne tidsrum. Oplysninger kan gives direkte til Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Vådområder der batter – vejen til Grøn Trepart på Mors
Jeg håber, vi får lov at blive her
“Alting er jo inspiration” – Læs hvad der inspirerer Gitte Røntved