NYKØBING: Mandag den 13. oktober klokken 18.31 modtog lokalpolitiet i en anmeldelse om et tyveri fra en adresse i Toftegade. Fra huset er der blevet stjålet to udendørslamper af mærket Nyhavn væg pendel. Lamperne er vurderet til i alt 22.000 kroner.

Tyveriet er sket i tidsrummet fra søndag aften omkring klokken 23 til mandag morgen.
Tyveriet sker kort efter, at der natten til torsdag den 9. oktober blev anmeldt to lignende lampetyverier i Faarup, i den sydlige del af Nykøbing. Her gik gerningspersoner også målrettet efter udendørslamper i kobber og messing, som de fjernede direkte fra facaderne på to huse. Tyvene forsvandt hurtigt fra stedet på el-løbehjul.
På den ene adresse var der videoovervågning, som viser både gerningspersonerne og tidspunktet for tyveriet. Politiet har sikre billeder fra optagelserne og arbejder nu på at identificere tyvene.
Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke sige, om der er sammenhæng mellem de tre sager, men efterforskningen er i gang.
Har du set eller hørt noget mistænkeligt i området, opfordres du til at kontakte politiet på telefon 114.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Krabber, søstjerner og muslinger: Der er Skalloween i gågaden
LÆSERBREV: Vores pligt for fjord og drikkevand
DEL 2: Tillid til tiden – Hvordan får vi børnene tilbage i skolen?