MORS/THT: I 86 år har Vilsundbroen forbundet Mors og Thy. To færger gør det også, men der er helt sikkert meget mere til fælles på den ene og anden side af vandet – og meget at rose hinanden for.
I 2026 forsøger KunMedierne at få noget af det gode frem i lyset. I en tid med ufred og mistro imellem folkeslag rundt omkring i verden gør vi forsøget på at hylde fred og anerkendelse mellem to befolkningsgrupper, der før i tiden har rivaliseret – og selvfølgelig til en vis grad gør det endnu.
Vi vil høre både morsingboer og thyboer om det gode ved dem på den anden side af broen. Hvad enten det drejer sig om natur, samfund eller sindelag giver vi morsingboer og thyboer den opgave at sætte ord på det gode ved “de andre”. Vi spørger politikere, erhvervsledere, kulturfolk og andre med berøring begge steder og håber på mange gode svar.
Ordet er frit – også dit
Du kan også være med. Send en mail til os med dine ord – gerne med udgangspunkt i dette spørgsmål: Hvad er det bedste ved Thy og thyboerne?
Ordet er frit: Du må skrive om natur, samfund, mennesker og attraktioner. Eller om noget helt andet – for eksempel en personlig oplevelse fra fortiden, du stadig sætter pris på. Omfanget er også op til dig: Du må skrive få linjer, flere eller mange. Du skal bare være indforstået med, at din tekst kan blive publiceret på KunMors og KunThy.
God fornøjelse med de rosende ord!
Sådan gør du
Sens os en e-mail til: redaktion@kunmedierne.dk – og skriv “Det bedste ved Thy” i emnefeltet. Tilføj nogle få, flere eller mange linjer med rosende ord om Mors.
Blandt alle besvarelser på e-mail trækker vi lod om præmier – naturligvis fra Thy. Og bliver noget, du har skrevet, udgivet, forlænger vi dit abonnement med en måned uden beregning. (Eller giver dig et nyt af samme længde, hvis du ikke allerede er abonnent).