NYKØBING: Natten til tirsdag den 18. marts klokken 00:09 blev Midt- og Vestjyllands Politi kaldt til en brand i Østergade i det centrale Nykøbing. Branden var opstået i en el-scooter, der stod parkeret ved indgangen til en lejlighed.

Ifølge politiassistent Frits Kortegaard fra lokalpolitiet i Thisted er brandårsagen endnu ikke fastlagt. Scooteren stod til opladning, og det skal nu undersøges, om en eventuel kortslutning kan have forårsaget branden.
– Det ser ud som om branden er opstået i scooteren, oplyser han.
I lejligheden befandt sig en 70-årig mand og en 66-årig kvinde. De blev begge kørt til tjek på sygehuset i Thisted, da de havde været tæt på røgen fra branden. Ingen personer kom til skade, men bygningen har fået sodskader som følge af branden.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Jeg håber, vi får lov at blive her
Stærk holdindsats gav masser af opmærksomhed til Mors på karrieremesse
Nyt forskningsprojekt skal forebygge senaborter