MORS/THY: – Jeg købte et abonnement hos jer for tre måneder siden. Nu er I godkendt, så jeg vil gerne ændre det til et år.
Sådan lød begrundelsen fra en læser fra Thy, der forleden ringede for at ændre sit abonnement på sit nye medie. Og læseren er bare én af de mange, der har været med til at vise, at det godt kan lade sig gøre at drive et lokalt abonnementsmedie.
Det har morsingboerne med opbakningen til KunMors vist længe, og for et år siden kom også KunThy til verden. Efter samme koncept som på Mors: Daglig produktion alle ugens dage med nyheder, baggrund, reportager og portrætter – alt sammen kun om det område, man selv bor i.
Det meste af indholdet på KunMedierne ligger bag en betalingsmur. Og det er der en grund til.
– God journalistik kommer ikke af sig selv, og den er heller ikke gratis. Bag den lokaljournalistik, vi laver, ligger der mange timers arbejde og et hold af journalister med både uddannelse, erfaring og blik for de historier, der betyder noget lokalt. Det er et håndværk at finde historierne, tale med kilderne, stille de rigtige spørgsmål og formidle det hele ordentligt. Derfor er vi både glade for og meget taknemlige over, at så mange morsingboer og thyboer bakker op om det arbejde, vi laver, siger Katrine Hedegaard, ansvarshavende redaktør på KunMedierne.
En del af hverdagen
Som abonnent på KunMedierne har man adgang til både KunMors og KunThy og kan på samme login når som helst skifte imellem de to platforme.
Det er individuelt, hvad læserne foretrækker, men et gennemgående træk ved læserne både i Thy og på Mors er, at de har taget deres medie til sig.
– Det gør indtryk på os, at så mange af jer begynder dagen med vores historier til morgenkaffen. At vores journalistik er blevet en del af jeres hverdag, betyder virkelig meget for os. Vi ved, at det for mange er et stort skifte at lægge papiravisen fra sig og tage en digital avis til sig. Derfor er vi både glade for tilliden og klar til at hjælpe, hvis teknikken driller, siger Katrine Hedegaard.
Har du udfordringer med teknikken, er du altid velkommen til at kontakte os. Du finder vores kontaktinfo på “Om os” i topmenuen eller lige her.
Har du ikke allerede abonnement på KunMors, kan du få det for meget billigt ved at klikke her.
POPULÆRE ARTIKLER FRA DE SENESTE DAGE: