DEBAT: Med dette ønsker jeg at kalde på refleksion og handling – tak fordi du læser med.
Mange glemmer i vores travle hverdag, at vi alle kan blive den næste familie, der rammes af uforudsete hændelser – det uforudsigelige, vi helst ikke vil forholde os til. Vi har oplevet det 2 gange i en familie på 4. Uforudsigeligt og sundhedsfagligt uforklarligt hvorfor en voksen først bliver ramt af hjertestop, og ganske uforklarligt hvorfor et barn bliver ramt af kronisk sygdom. Vi er nu blevet en del af en kedelig statistik, hvor 8-10 børn og unge rammes hver uge på landsplan af denne sygdom. Bliver ens barn alvorlig syg eller får et handicap, kommer man ikke uden om at blive en del Kommunens sagsbehandling.
Efter mange år i Østjylland flytter vi til Mors i juni 2021. 1 år efter vores flytning til Øen bliver vores datter diagnosticeret med en ualmindelig hård, alvorlig og kronisk sygdom.
Jeg er uddannet socialrådgiver og har arbejdet som socialrådgiver med sagsbehandling i flere år tidligere i mit arbejdsliv. Derfor betvivler jeg ikke et øjeblik, når andre familier fortæller om udfordringer i sagsbehandlingen. Selvom jeg ikke længere arbejder som socialrådgiver, er min uddannelse dybt forankret i mig, og jeg ser derfor på flere dele i vores eget sagsforløb med stor forbløffelse, både med faglig indsigt og som forælder.
Da vi oplever, at flere aspekter af journalføring, kommunikation og afgørelser undrer os væsentligt, søger vi i foråret 2025 aktindsigt i vores barns sagsforhold. Dette bekræfter vores mistanke om mangelfuld sagsbehandling.
Jeg tilbyder, at jurister kan bruge vores sag i en uvildig undersøgelse for at belyse situationen. Selvfølgelig forventer jeg at blive inddraget i denne proces i overensstemmelse med min retssikkerhed og mulighed for at udtale mig om egen sag og god forvaltningsskik.
Jeg er ikke af den opfattelse, at nogen er sat til for at genere andre. Derfor ser jeg det også som et svigt på de ansattes vegne, at kommunalbestyrelsen ikke anerkender de mange henvendelser de har fået. Sagsbehandlere er ikke nødvendigvis det samme som socialrådgivere. Sagsbehandlere kan komme fra forskellige erhverv. Men jeg ved, at begynder de uddannede socialrådgivere først at forsvinde fra en afdeling, er det ofte et tegn på, at noget er helt galt. Og uanset om man ansættes som socialrådgiver eller ufaglært sagsbehandler, er det vigtigt, at ledelsen sørger for grundig oplæring. Dette er især vigtigt i de komplekse områder som Børn og Handicap.
Mit barn er i trivsel. Det er en trivsel, jeg værner om med stor omhu, for når man bærer en så alvorlig sygdom, ved man som forældre, hvor skrøbelig trivsel er. Sygdomme og handicap – både synlige og usynlige – er absolut ikke noget, børn skal opleve. De har brug for os støttende voksne.
Børn som oveni skal kæmpe sig igennem barndommen i mistrivsel, det er hårde odds. Tro mig, når den Unge bliver 18 år, myndig – uden den fornødne hjælp i barndommen, kan det blive rigtig slemt. Det er så uanstændigt af os voksne, at vi tillader os at se på. Det er et KÆMPE SVIGT. Og det bliver kun endnu værre og mere tarveligt, for vi har allerede den fornødne viden der skal til: FAGLIGHED og FOREBYGGELSE.
Så ærligt, dette emne vedr. alle Øens familier. Husk på at det bla. er os familier, som er de bærende på Øen, det er blandt andet os familier, som holder et stærkt foreningsliv kørende, familier som handler i lokale butikker, har bedsteforældre som styrker lokale samfund, familier som skaber job på Øen, har job på Øen, og bla. familier som sætter kryds på tirsdag – så det er vældig uheldigt at Kommunalbestyrelsen tilsyneladende ikke prioriterer at sygdom, handicap og mistrivsel kan ramme alle familier – og at det derfor naturligvis handler om Alle familiers ret til at vide, hvordan man støtter op om familier på Mors.
Jeg ønsker alle opstillede et godt valg, og håber der bliver plads til ny opstillede kandidater med stærke ambitioner på vores børns vegne, at der ligeledes bliver plads til idéudvikling og masser af løsningsorienterede forslag, som os borgere kan blive inddraget i. Med den inddragende og konstruktive dialog, når vi altså længst.
I dag d. 14. november er det Verdens Diabetes dag – med dette læserbrev, bliver det min måde at markere dagen på – og sende min kærlighed til Alle børn, som hver dag kæmper med sygdom, handicap og mistrivsel.
Af Hanne Bülow Kristensen