SILLERSLEV: Fredag formiddag blev der anmeldt et tyveri af 11 tons træpiller fra en lade i nærheden af Sillerslev.
Politiet skal se nærmere på noget videoovervågning og en mulig mistanke.
Pillerne stod på 12 paller og har en samlet værdi af 80.000 kroner.
Fik stjålet stor el-knallert
NYKØBING: Ejeren af en elektrisk stor knallert har anmeldt til politiet, at køretøjet er forsvundet fra en adresse på Gasværksvej mellem 31. august og 1. september.
Knallerten er af scootertypen og har en værdi af 40.000 kroner.
Da den netop er købt, var der endnu ikke sket omregistrering, så derfor havde den endnu ikke fået en nummerplade.
Bilist ramte vejskilt
NYKØBING: Rundkørslen mellem Limfjordsvej og Næssundvej giver ofte anledning til manøvrer hos bilister, som giver ødelagte skilte.
Det skete også lørdag formiddag, hvor en 64-årig mand fra Mors ramte skiltene i rundkørslen.
Politiet valgte, efter de havde set nærmere på sagen, at det ville være en god ide at få tjekket førerens blod for indhold af alkohol.



























