FRØSTRUP: Et rådyr, der krydsede Bulbjergvej ved Frøstrup onsdag aften, var medvirkende til et trafikuheld mellem en bilist og en cyklist.
Klokken 23.18 modtog lokalpolitiet en anmeldelse om et trafikuheld. Ifølge politiet kom en 75-årig mand kørende i bil ad Bulbjergvej. Foran ham cyklede en 70-årig kvinde i samme retning.
Under kørslen kom et rådyr på tværs af vejen, og derfor bremsede kvinden op. Den bagfrakommende bilist opdagede imidlertid ikke opbremsningen i tide, og bilen ramte cyklisten.
Ved uheldet fik den 70-årige kvinde et åbent brud på højre skinneben.
Politiet oplyser, at der ikke er nogen sigtede i sagen.
Både cyklisten og bilisten er lokale.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Pengene er der ikke: Stop for nye almene boliger frem til 2027
Forslag: Nyt tværfagligt indsatsteam skal hjælpe i komplekse sager med skolefravær
Klar melding fra udvalg: Ikke flere nye VE-projekter før i 2030

















