SNEDSTED: Endnu engang har dieseltyve været på spil, og denne gang har de ikke lade sig nøje med olie.
Natten til mandag blev der på Øland Bro Vej i Snedsted begået tyveri fra en entreprenør, der havde maskiner og andet stående på stedet. Tyveriet blev anmeldt klokken 05 mandag morgen, og efter at have fået overblik kunne man konstatere, at der var forsvundet mere end 2.000 liter diesel fra en tank.
Derudover har tyvene skåret sig vej ind i en container og derfra stjålet forskellige effekter, lige som man har suget yderligere diesel op fra fem forskellige tanke.
– Vi ser selvfølgelig nærmere på det. Der er ikke noget videoovervågning, men vi har sikret nogle spor, så godt vi kunne, siger politikommissær Niels Thing Kristensen fra lokalpolitiet i Thisted.
Den samlede værdi af det stjålne er ikke gjort op.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Ny CEPOS-analyse: Thisted kan spare mellem 39,8 og 56,7 mio. kroner på administration
Yngre par fængslet for narkosalg
Sidste melding fra Vildsund: Alt klar til tre dage med marked





















