POLITI: En 34-årig mand fra Næstved var langt hjemmefra, da han onsdag aften traf politiet i Thy.
I forbindelse med Vildsund Marked var en politipatrulje på stedet, da den 34-årige svingede sin bil ind på OK-tankstationen lige over for det store marked. Om han havde relation til det, fremgår ikke af døgnrapporten, men politiet skønnede ham påvirket af euforiserende stoffer.
Den 34-årige blev taget med til blodprøve og klokken 21.58 sigtet for narkokørsel.
Med hensyn til Vildsund Marked lyder meldingen fra politiet også efter andendagen, at det hele forløber fredeligt. Der har ikke været anledning til sager med ordensmagten.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Dagen efter operation: Jonas Vingegaard gjorde et stærkt indtryk i Nykøbing
Vilsund bobler af markedsstemning og sommersol
De får det hele til at spille: Frivillige holder Alive Festival sprællevende






















