THISTED: Weekenden bød på to sager til døgnrapporten efter kørsel i påvirket tilstand i Thy.
På Hanstholmvej nord for Thisted blev to mænd på hver sin knallert standset og sigtet for spirituskørsel. Det skete søndag klokken 00.33, da en patrulje fattede mistanke til dem.
Begge var berusede, og den ene, en 25-årig mand fra Hanstholm, så meget, at promillen med et pust i alkometeret viste udslag på mere end 1,2. Den anden, en 24-årig mand fra Hanstholm, havde en promille på mellem 0,5 og 1,2.
Begge blev taget med til blodprøve for at få fastslået den nøjagtige promille.
Lørdag klokken 01.41 blev en 27-årig mand fra Nykøbing sigtet for narkokørsel efter at være blevet standset i bil af en patrulje ved Hammanns Plads i Thisted. Han viste sig påvirket af cannabis og blev taget med til blodprøve.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
53-årig tog slagvåben med til Alive Festival
Flemming tog tilløb, før han reagerede: Usikkerhed om psykiatri i Thisted gør mig vred
Thy Cable Park kan noget særligt: Her kommer vandhunde efter udfordringer






















